Fokus i interviewet var på hvor anvendelsen af cloud computing i det offentlige er underlagt andre principper end anvendelsen af cloud computing i private virksomheder. Mit indlæg på konferencen er mere løsningsorienteret, med et snævert fokus på “del-og-hersk”-strategier i skyen, så for de nysgerrige er her mit syn på fortrolighed i det offentlige.

Når man bruger cloud computing bør man altid lave en nøje klassifikation af sine data udfra fortrolighed, integritet og tilgængelighed. For mange offentlige instanser vil situationen ifht. fortrolighed sikkert være den at de har hele spektret fra personhenførbare data som er meget følsomme, til allerede offentlige data (fx lovtekster, formularer osv.) som er meget lidt følsomme.

For de meget lidt følsomme data er der ikke tungtvejende sikkerhedsgrunde til ikke at placere dem i skyen (hvis man ser bort fra leverandøruafhængighed).

Det grundlæggende problem for de meget følsomme personhenførbare data er, at der ikke findes perfekt sikkerhed. En gang imellem går det galt, og når først en klump data er offentlig et sted på nettet er det umuligt at fjerne den igen. Bliver personhenførbaredata ved en fejl offentliggjort på nettet er det altså ikke muligt at slette dem igen!

Personhenførbare data kan være i skyen på forskellig vis. Enten 1) lagres data blot skyen, eller 2) også regnes der også på dem.

I tilfælde af 1) er det klart at kryptering kan være en hjælp – hvis man altså har styr på sin nøglehåndtering. Her kan man også forestille sig teknikker fra secret sharing og/eller fejlkorrigerende koder taget i anvendelse i en udmøntning af en del-og-hersk strategi. Selv når man benytter kryptering er der dog også det principielle i at der er åbnet for lagring i skyen; det øger risikoen for at man ved en fejl kommer til at lagre ikke-krypterede data eller ikke har benyttet tilstrækkelig stærk kryptering.

I tilfælde af 2) er problemet med meget følsomme data, at de med traditionelle løsninger vil skulle dekrypteres for at man kan regne på dem. Principielt kan dette løses med Secure Multiparty Computation, men denne teknologi er idag kun anvendelig for meget målrettede beregninger og er derfor ikke generelt anvendelig. Det er dog en teknologi med løfter for fremtiden.

Er man tilhænger af et forsigtighedsprincip vil det være nærlæggende at konkludere at Cloud Computing og personhenførbare data ikke passer sammen. Omvendt vil man formentlig kunne argumentere for det modsatte udfra en ren omkostningssbetragtning. Man kan selvfølgelig også have det standpunkt at lækager af fx elektroniske patientjournaler ikke er noget problem…

Redigeret 12/1-2010: Link til interview tilføjet.

Konsortiet bag projektet består af:

• Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
• Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
• Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
• Copenhagen Business School
• Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet
• Alexandra Instituttet A/S
• Partisia Market Design ApS
• Energinet.dk
• Konkurrencestyrelsen
• Trade Extensions
• Inno:vasion ApS
• Dong Energy

Læs mere i Børsen og i Alexandras egen artikel om bevillingen.

Redigeret 16/1-10: Link til Alexandra-artikel tilføjet.

Hovedpointen er en tese om at man – afhængigt af de typer af data man arbejder med – kan opnå enkel sikkerhed i skyen ved at bruge en del-og-hersk strategi. Til visse formål kan sådan en strategi realiseres vha. Secure Multiparty Computation (SMC).

Programmet kan ses her, hvor man også kan tilmelde sig.

Så er SKATT-projektet afsluttet. Alle deltagere har udtrykt stor tilfredshed med deres udbytte.

Der er skrevet fire white-papers i projektet som kan downloades her på projektets hjemmeside.

Flere medier har omtalt projektet, bla.:

• Ingeniøren: Trådløse standarder forenkler overvågning af svinestalde.
• Århus Stiftstidende: Landmænd kan styre staldtemperatur fra lænestolen.